Om Trivselspunktet
Et sundhedsfagligt tilbud med barnet i centrum
Trivselspunktet er en sundhedsfaglig klinik for børn og unge i mistrivsel. Her tilbydes samtaler, behandling, psykoedukation og terapeutiske forløb baseret på lægefaglig vurdering, klinisk erfaring og evidensbaserede metoder.
Jeg er uddannet læge og har arbejdet med børn og unge i mange år – både i hospitalsverdenen, almen praksis og som børn- og ungelæge i Odense Kommune. Jeg har særligt erfaring med:
- funktionelle lidelser og psykosomatiske symptomer
- selvskade og følelsesreguleringsvanskeligheder
- skolefravær og belastningsreaktioner
- tværfagligt samarbejde med psykiatri, skole og familie
- psykoedukation og eksponeringsbaseret behandling
I Trivselspunktet er jeg eneste behandler, og alle ydelser leveres af mig som autoriseret læge, certificeret Dialektisk adfærdsterapeut og uddannet til understøttende behandling med hypnose teknikker.
Om mig
Læge og DAT-terapeut med stor erfaring i børn og unges trivsel
Jeg hedder Rikke, og jeg har 23 års erfaring som læge. Min faglige profil bygger på:
- 5½ år som børn- og ungelæge i Odense Kommune
- 5 år på Børneafdelingen på OUH
- 4 år i almen praksis
- Certificeret Dialektisk Adfærds Terapeut (DAT), Oslo Universitet
- Efteruddannelse i hypnosebaseret behandling af mistrivselsproblematikker, forudgået af vejledning og efterfuldt af eksponering.
- Mangeårig erfaring med selvmordsrisikovurderinger og psykiatriske problemstillinger
- Tværfagligt arbejde med skolefravær, konflikthåndtering og familieunderstøttelse
Min tilgang er rolig, mentaliserende og helhedsorienteret. Jeg arbejder altid med udgangspunkt i klientens stemme uanset alder. Jeg har særligt fokus på at skabe et trygt rum, hvor udfordringer kan italesættes, forstås og håndteres.